I går, fredag, var vi alle tre i Hadsund på Trip Trap, hvor vi skulle ned og hente en bil, som Thomas skal køre til Norge i , hvor han skal arbejde hele næste uge. Karl sov til at starte med, og da han vågnede sad hans forældre og spiste i Kantinen - så det blev de søde kontordamer, som tog ham op fra barnevognen - det sagde han intet til.
 |
Vågen inden vi tog afsted til Hadsund... |
 |
... men sovende da bilen bliver startet.
|
 |
Dejligt og være med på fars kontor !
(Far har vist fundet papiret, han ledte efter)
|
Efter besøg på Thomas' arbejde skulle vi snakke med præsten ang. dåben. Præsten hedder Lise og er vældig sød. Vi fik en god snak, mens Karl igen sov i barnevognen. Dog er vi lidt skuffet over en beslutning, som Skørping kirke har valgt at træffe: Nemlig at afskaffe, at dåbsfamilien bliver ført ind til indgangsorgelspillet (præludium), da de mener, at det er for koldt for os, at stå og vente i våbenhuset. (Ja, det kan godt være, men vi vil altså gerne stå og fryse lidt, for det er da lidt højtideligt, at gå op af gulvet med vores lille søn i dåbskjole). Istedet skal vi bare gå ind ligesom alle andre og sætte os på forreste bænk. Hmmmmm!!!
Efter præstebesøget var vi lige omkring mormor og morfars hus i Skørping for at tanke Karl op inden babysvømning i Støvring.
 |
Fræk fyr...
|