torsdag den 29. marts 2012

Karl & Clara

Igår var vi på besøg hos Nadia, som har Clara på 8 mdr. Det var en smadder hyggelig dag.

Clara har den sejeste BMW, som Karl fik lov at sidde på:







"Far må jeg også få sådan én?" 


onsdag den 28. marts 2012

Karl på opdagelse...

Her til morgen lagde jeg Karl på legetæppet på maven, imens jeg stod i køkkenet og tømte opvaskemaskinen. Da jeg kiggede mig tilbage over skulderen, så jeg dette:

Karl har skubbet sig bagud, og væk fra tæppet... 
Følg Karls rejse på de nedenstående billeder:

Igang med at skubbe sig bagud...

Se lige mig...



Og her endte Karl.... 

Thomas er i Norge i denne uge, så mon ikke han bliver overrasket, 
når han kommer hjem og ser at Karl kan skubbe sig selv tilbage?

mandag den 26. marts 2012

Update

I fredags var vi jo henne og se den vuggestue, som Karl er blevet tilbudt plads i. Det var en positiv oplevelse. Dog var bygningen noget slidt indeni, og kunne godt trænge til en kærlig hånd, men de voksne var søde og rare, og det er det vigtigste.

Brevet med X i ja tak feltet, bliver derfor sendt afsted idag. 


Og så et billede af gyngehesten "Lotte" med Karl, som står hjemme hos mormor og morfar:

Hyp hyp


onsdag den 21. marts 2012

STOP TIDEN....

Idag fik vi et brev, som gjorde at moderen pludselig fik en klump i halsen, og havde et ønske om at stoppe tiden. Brevet indeholdte et pasningstilbud til Karl fra 1.august! Puha... av av av mit moderhjerte. Andre skal passe min guldklump - ham jeg kender ud og ind.


... på den anden side, er det dejligt, at have det på plads, så man ikke skal spekulere mere over det, og det skal da nok blive godt, men for sulen da nogle kameler, der skal sluges!

Vi skal give svar inden d. 29.marts, om vi vil benytte os af tilbudet. Vi vil derfor ud og se institutionen på fredag, så vi kan se og mærke efter om det er stedet for Karl.... og os!

Her er et billede af institutionen:

Daginstitution Vesterkær Sogn

Institutionen har 12 vuggestuepladser, 21 børnehavepladser og 5 støttepladser. 


Bliver spændende at se institutionen på fredag. 
Fortsættelse følger....

/Stine

mandag den 19. marts 2012

Mors nye råkostjern..

Ja, det er bare dejligt, at vi ikke behøver, at ønske os et råkostjern i bryllupsgave... Vi har nemlig vores eget lille råkostjern i form af Karls skarpe nye bisser... At gnide en gulerod på de to nye fortænder giver nemlig samme fine stykker gulerod, som på det bedste råkostjern. :)


billedet kunne desværre ikke roteres. 



Fint råkostjern ik´?

torsdag den 15. marts 2012

Gaveregn

Ja, som overskriften lyder var dagen igår et stort gavemekka. Farmand havde været på Sjælland med en overnatning, og han syntes simpelthen moderen og sønnen trængte til lidt gaver.... ikke dårligt. Moderen fik et par fede Nike Free sko, som egentligt er en løbesko, men som mange bruger som hverdagssko. Farven er lilla/pink - så det bliver en mor med skrald på.

Lige for tiden elsker Karl at se Kaj og Andrea på youtube, og han griner hver gang Kaj bliver genert og laver sjov mund. Derfor syntes farmand at Karl skulle have Kaj og Andrea som store hånddukkebamser. Karl er vild med dem.


Derudover var posten også forbi med en pakke fra Farmor og Farfar, som altid er så søde at sende måneds"fødselsdagsgaver" til Karl. Se hvad han fik:

Et smart stykke legetøj med sugekop, så han ikke kaster den på gulvet, ligesom alt det andet. :)

Og såmænd om der ikke også var 3 stk. sutter med navn på i pakken:


TAK

onsdag den 14. marts 2012

5 måneders billeder

I går blev Karl 5 måneder gammel.... så lidt lammeskindsbilleder af ham skal der til:










Ja, der er sket lidt: 

Karl 1 måned gammel



mandag den 12. marts 2012

5 mdr's undersøgelse + vaccine

Ja, tænk, imorgen runder Karl de 5 måneder. Det er jo ikke til at forstå. I dag har han derfor været til 5 måneders undersøgelse hos lægen. 

Lægen syntes at, Karl var meget opmærksom og nysgerrig på omgivelserne, og at han var en god fast fyr.
Efter Karl blev målt og vejet, plottede lægen tallenene ind på computeren, og vi kunne se på graferne, at han ligger over gennemsnittet både på højde og vægt. Han er hele 3 cm længere end gennemsnittet.

Dagens mål var:

Vægt: 8,73 kg (3,5 kg ved fødsel)
Længde: 68 cm (54 cm. ved fødsel)
Hovedmål: 43,5 cm. (35 cm ved fødsel)

Her tjekker lægen om Karl er symmetrisk i kroppen, og om rygsøglen er lige. 
Alt så perfekt ud - selvfølgelig;)

Efter lægeundersøgelse skulle Karl vaccineres af sygeplejersken. Det klarede Karl rigtig flot. 

lørdag den 10. marts 2012

Karl er ved at få...

... en tand i undermunden!

Det måtte den opmærksomme mormor fortælle forældrene, da Karl skulle hentes efter en biograftur. 

Fine små takker titter frem i undermunden. 

Vi følger spændt udviklingen millimeter for millimeter her på siden.  :)


torsdag den 8. marts 2012

Lille spejl på væggen der...

hvem er sødest i verden her? ... Lille Karl...


Så blev entre spejlet flyttet ind i stuen, så Karl kan beundre sig selv.




Se hvor højt jeg kommer op...





fredag den 2. marts 2012

Med far på arbejde...

Igår, torsdag, var vi alle tre i det sydlige Danmark. Thomas skulle besøge en kunde nær den dansk-tyske grænse, så det var oplagt også at gøre stop ved en grænsebutik og købe lidt ind til brylluppet. Bagagerummet var fyldt godt op.




Da farmand var inde hos kunde, kunne Karl lige få en lur på bagsædet i hans dynepose. 
(Vi havde nemlig ikke taget barnevognen med, for så var der jo ikke plads til drikkevarer).